I gang igen i Vilsbøl

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

I gang igen i Vilsbøl

Så kom vi endelig i gang igen med o-løb. Det foregik lørdag i Vilsbøl Plantage, hvor Henrik var klar med baner. 25 mødte op, heriblandt nogle nye løbere. Det var en lummer tur i skoven, men banerne var rigtig gode. Og minsandten om der ikke igen var dejlig kage efter løbet (tak Anni). En ny løber fra Skive (som vi ser på billedet sammen med Henrik) tabte sin telefon i skoven. Det lykkedes dog efterfølgende heldigvis at finde den igen.

Banerne er på O-Track, og banen på 3,8 km vil komme på UsynligO i løbet af søndag. Det giver dem, der var forhindrede i at komme lørdag, en chance for at løbe banen. Læs mere om UsynligO i seneste nummer af klubbladet Opfanget.