Info om o-løb lørdag den 12. august

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Info om o-løb lørdag den 12. august

Så starter vi igen med o-løb. Lørdag den 12. august vil Henrik stå klar til at sende løbere ud i Vilsbøl Plantage. Det bliver godt at komme i gang igen.

Temaet er kort/lang orientering. Alle kan deltage, også selvom du ikke har prøvet at løbe orienteringsløb før. Der vil være baner for alle, og du behøver ikke være medlem af en orienteringsklub for at deltage. Pris for kort er 30 kr. for ikke-medlemmer. Medlemmer af en anden o-klub betaler 20 kr.

Der er afmærkning til start fra Klitmøllervej. Der bliver start/mål på den lille flisplads nord for savværket (57.0223621, 8.5739155). Der parkeres ved savværket, og så er der ca. 100 meter op ad grusvejen til start/mål.

Der bliver fire baner:

  • 3 baner kort/lang orientering (5,0 – 3,8 – 3,2 km.)
  • 1 let/begynder bane på de faste poster (3,6 km.)

Løbet kommer også på O-track i løbet af ugen.