Corona-løb er en succes

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Corona-løb er en succes

Konceptet med poster i skoven, print-selv kort og mulighed for at løbe over et par dage har været en succes. Det er godt nok ikke muligt at vide præcis hvem og hvor mange der kommer og løber, men fornemmelsen er god. Det er sikkert, at en hel del fra fremmede klubber har købt kort. Mange har desuden fortalt om at de har været ude at løbe, hvor de har set andre fra klubben. Konceptet fortsætter indtil videre. Næste løb er i den kommende weekend, hvor Birthe og Hans er banelæggere i Stenbjerg. Der kommer snart info fra banelæggerne om dette.