Forfatter: web master

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Ny vejledning til eksport af baner fra Condes

Mest relevant for banelæggere: Bjarne har opdateret vejledningen til eksport af baner fra Condes. Det anbefales at alle kort der skal printes, printes fra en pdf-fil. Dette giver de mest præcise farver. Derfor er vejledningen opdateret og du finder den i menuen Banelægning (Condes eksport print ver. 2.0).

Samlede resultater og klubmestre

Så er de samlede resultater på plads. Du finder dem i menuen klubmesterskab. Alle klubmestre blev hyldet ved klubfesten lørdag aften, men der skal også lyde et stort tillykke til alle her på hjemmesiden. Det blev, som forventet, en spændende afslutning i flere klasser. I H50 blev der kåret to klubmestre, da Kristian og Henrik…
Read more

Resultater fra 6. afd. af klubmesterskabet

Resultaterne fra 6. afd. af klubmesterskabet er klar. De samlede resultater, hvor alle klubmestre kan ses, er klar mandag formiddag. Klubmestrene blev fejret ved klubfesten lørdag aften. Resultatliste KM6-2022

39 på startlisten!

Så har banelæggerne Henrik og Poul startlisten klar til 6. afdeling af klubmesterskabet. Der er 39 løbere på listen! Der er lagt op til en spændende eftermiddag i Bøgsted Rende. Godt løb til alle! Startliste KM6 12-11-2022

Steffen vinder i Natteravnen

Steffen vandt bane 3 ved 4. afdeling af Natteravnen onsdag d. 9/11 i Ulvedal syd v/Karup. Natteravnen er et nat-orienteringsløb. Tillykke til Steffen.

Husk tilmelding til KM

Husk at onsdag er sidste frist for tilmelding til 6. afd. af klubmesterskabsløbene på lørdag. Det er sidste afdeling, så det er løbet, hvor alle klubmestrene findes. I træningsprogrammet kan du se info om hvordan du tilmelder dig. Glemmer du at tilmelde dig, kan du sikkert komme med alligevel, så mød bare op. Der løbes…
Read more

10 skal til Nordjysk-Klubdag

Søndag skal 10 klubmedlemmer til Nordjysk-Klubdag i Langdal Plantage, Tranum. Du kan følge med i resultaterne m.m. på løbets hjemmeside. Nordjyske Klubdag 6. november 2022 (aalborgorienteringsklub.dk)

Steffen fik bronze ved DM i Ultralang

Lørdag vandt Steffen bronze ved DM i Ultralang i klassen H65. Der blev løbet i Tranedal og Kærgård Plantage ved Oksbøl. Tillykke med det flotte resultat Steffen!

Mette blev nordjysk mester

NJ Dag blev afviklet søndag i Vilsbøl Plantage. Der var 79 deltagere, heraf 8 fra Nordvest OK. Der var flotte resultater fra alle klubbens deltagere, og Mette blev nordjysk mester i D50. Tillykke til Mette! Du kan finde alle resultater på løbets hjemmeside. Nordjysk Dag 2022

Søndag gælder det NJ dag

Søndag den 30. oktober er der NJ dag i Vilsbøl Plantage. Der er forhåndstilmeldt 75 deltagere til løbet. Lørdag etableres stævnepladsen og posterne sættes ud. Nordvest OK er med andre ord klar til løbet. Du kan se alle informationer vedr. løbet via link nedenfor. Nordjysk Dag 2022