Næsten 50 personer til løb i Nystrup Plantage
Knap 50 personer var i skoven i Nystrup i løbet af lørdagen. Om formiddagen holdt Anders fødselsdagsløb for sin familie og venner, hvor 30 var i skoven. Anders var dagens banelægger med Henrik på sidelinjen. Henrik afholdt løbet om eftermiddagen, hvor 18 løbere fandt vej til løbet. Der var fine baner og dejlig kage fra Annie efter løbet. Tak for det – og tillykke med den runde dag til Anders.
På grund af pinsen er der ikke løb næste weekend, og den følgende weekend er der Nordjysk Stafet (den 30. maj). Tilmeldingsfristen til stafetten er fredag den 22. maj.
Næste træningsløb bliver derfor først lørdag den 6. juni i Legind Bjerge kl. 13.00.


Seneste kommentarer