Postenheder til træningsløb
Som aftalt på årets generalforsamling, er der nu mulighed for at benytte stativer med postenheder til træningsløb. Det er ikke de stativer med numre som benyttes til klubmesterskabsløb. Det er stænger med en Emit-enhed permanent monteret på toppen. Nummeret på posten er kun skrevet på enheden og fremgår ikke på stativet. De er lette at sætte ud og tage ned igen – og de vejer ikke så meget. De egner sig også godt til postudsætning i klitter / andre åbne områder, hvor der ikke er noget at hænge en postskærm op i.
Ved anvendelse af disse enheder kan der løbes med Emit-brikker, hvis banelæggeren medbringer aflæsningsenhed og printer. Disse findes i en lille sort kasse hos Anette og Leif, hvor også stængerne med enheder er placeret.
Numrene på enhederne kan ses i menuen Banelægning ved “Nordvest OK’s postenheder”.
Seneste kommentarer