Coronaløb i weekenden

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Coronaløb i weekenden

I de kommende dage er det muligt at løbe Coronaløb på Nebelgård kortet. Du kan løbe fra torsdag morgen (8. april) til søndag kl. 12.00 (11. april), hvorefter postskærmene tages ned. Banelæggerne er Anette og Leif.

Da kortfilerne er meget store, skal du selv downloade de ønskede baner via nedenstående direkte link på hjemmesiden. På siden står flere oplysninger om løbet. Alle medlemmer på maillisten har allerede modtaget mail med link til kortene.

Ikke-medlemmer, der ønsker at løbe en bane, kan få oplyst direkte link til kortene ved henvendelse til nordvestok@altiboxmail.dk
Prisen er 20 kr. pr. printet bane.

Kortet er fra 1981, så der er naturligvis en del der ikke passer – særligt stisystemet.

God tur i skoven.