Sommertræning på UsynligO starter nu!
Nu starter sommertræning i Nordvest OK. De næste 7 uger kan du løbe baner i 7 forskellige skove/byer. Ikke alle baner ligger klar endnu, men det vil de gøre snarest.
Alle baner vil komme på UsynligO snarest. Lige nu er der løb klar i Vilsbøl og Nystrup. Du kan løbe alle baner lige når det passer dig fra nu og til og med uge 33. For socialt samvær er det dog lavet således, at man kan komme tirsdag kl. 18.00 i en bestemt skov.
Du kan se i nedenstående oversigt, hvilken skov man mødes i de forskellige uger. Løbene er først på UsynligO, år der er gps for startstedet på skemaet. Skemaet bliver opdateret, så snart banelæggerne er klar.
På UsynligO hedder løbene f.eks. Vilsbøl sommertræning Nordvest OK, Nystrup sommertræning Nordvest OK o.s.v.
Tirsdag den 30. juni kan du komme kl. 18.00 i Vilsbøl Plantage – her kan du endda få et forfriskende bad i Nors sø efter løbet.
Programmet for sommertræning er vedhæftet. Bemærk at ikke alle løb er klar endnu. Skemaet bliver opdateret på hjemmesiden løbende. Der er flere informationer på skemaet.


Seneste kommentarer