Træningsløb på lørdag
På lørdag den 17. august starter træningsløbene igen efter sommerferien. Vi starter i Tved Plantage med perlekædeløb. Det er et temaløb, hvor det gælder om at have kortkontakt og orientere efter detaljerne på kortet. Der er en kort instruktion inden løbet, så du skal være klar kl. 13.00.
Der er 3 baner på 2,6 – 3,3 og 4,8 km. De er ikke så lange, men der er mange poster på banerne. Ikke alle posterne er fysisk tilstede, men det hører du mere om lørdag.
Der er start på P-plads ved Tved Kirke og afmærkning fra Hanstholmvej, gps 57.052624, 8.678888
Alle er velkomne, men banerne er ikke egnede til begyndere. Hvis du ikke er til svære baner, kan du følges med en øvet løber – det kan man lære meget af.
Du behøver ikke være medlem af klubben for at deltage.
Pris for kort: Ikke-medlemmer 30 kr. Medlemmer af anden O-klub 20 kr.
Seneste kommentarer