Træningsløb på lørdag

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Træningsløb på lørdag

Lørdag den 16. marts 2024 vil Nordvest Orienteringsklub stå klar til at sende løbere ud til endnu et godt orienteringsløb, denne gang i Tvorup Syd.
Temaet vil være ”Perlekædeløb”. Du vil få træning i at fin-orientere, på kortet vil der være mange poster, men ikke en synlig o-post i skoven ved alle.
Inden løbet går i gang vil Kristian Edsen igen give en kort instruktion i hvad du skal være opmærksom på i sådan et o-løb, så kom i god tid.
Alle kan deltage – også selvom du ikke har prøvet orienteringsløb før.
Der vil være baner for alle og du behøver ikke være medlem af klubben for at deltage.

Pris for kort: Ikke-medlemmer 30 kr.
Medlemmer af anden O-klub 20 kr.

Ønsker du yderlig information om træningen kan du kontakte banelæggerne Susanne og Torben Karlshøj, mobil: 40401116

Start er på Egebaksandevej (grusvej) – Kantparkering.
Der vil være afmærkning på Tvorupvej.