Mange til træningsløb i Eshøj

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Mange til træningsløb i Eshøj

Der var flere end 20 til træningsløb i Eshøj Plantage lørdag eftermiddag, heriblandt nogle ikke-medlemmer, der skulle prøve o-sporten. Der var 3 gode baner at vælge imellem, og igen viste Eshøj at der godt kan laves gode og udfordrende baner i den lille plantage. Det forholdsvis nye område mod nord gav mulighed for at Henrik kunne få lidt mere længe på banerne.

Webmaster havde travlt, og fik ikke spurgt ind til det nøjagtige antal deltagere. Han fik ikke taget et billede af Henrik. Han fik heller ikke 0-stillet sin Emitbrik. Han nåede heller i mål indenfor den tidsgrænse konen havde udstukket. Gad vide om han overhovedet fik alle poster, da man jo ikke får stræktider fra løbet uden at have 0-stillet brikken (kun fra forrige løb). Dette kan formentlig afklares senere, da løbet snart kommer på O-Track.

Næste træningsløb er lørdag den 2. marts kl. 13.00 i Nystrup Plantage. Mere om dette senere.