Mulighed for o-løb i weekenden

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Mulighed for o-løb i weekenden

Der bliver alligevel mulighed for o-løb i weekenden, selvom det ikke fremgår af træningsprogrammet. Jane og Hermann laver nemlig et o-løb til Thy Challenge, der afvikles på lørdag den 14. oktober. Når deltagerne i dette løb har gennemført banen, må andre løbe den. Banen er en mellemsvær bane på 6 km (den kan gøres sværere, hvis du tager nogle friske vejvalg og den kan også afkortes).

Der må løbes fra lørdag kl. 15.00 til søndag kl. 15.00, hvor posterne samles ind.

Hvor der skal løbes er, af hensyn til Thy Challenge, hemmeligt indtil lørdag kl. 15, hvor der sendes en mail til alle på klubbens mailliste – med kortet vedhæftet. Så kan interesserede selv printe kortet ud.