Husk sidste o-løb inden sommerferien

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Husk sidste o-løb inden sommerferien

Lørdag den 10. juni gælder det 3. afd. af klubmesterskabet. Det er sidste løb i klubben før sommerferien. Der løbes i Vandet Plantage med Jane og Hermann som banelæggere. Der er afmærkning fra Vandetvej. Stævneplads gps 56.998574, 8.577462.

Alle er velkomne, både medlemmer og ikke-medlemmer. Du behøver ikke deltage i klubmesterskabet. Der er baner for alle – også begyndere. Pris for ikke-medlemmer er 30 kr. pr. kort, medlemmer af anden o-klub betaler 20 kr.

Husk tilmelding senest onsdag den 7. juni af hensyn til print af o-kort og startlister. Du må dog godt komme alligevel hvis du ikke er tilmeldt dig, da der printes lidt ekstra kort. Tilmelding til tlf.: 29 70 39 86 / email: hpj@post9.tele.dk.