25 til løb i Vilsbøl

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

25 til løb i Vilsbøl

Der var igen pænt med deltagere til træningsløbet lørdag i Vilsbøl Plantage. 25 kom i skoven, og der var løbere på alle baner. Lene og Jens, dagens banelæggere, var derfor godt tilfredse. Det var løberne også efter de kom i mål. Der var ros til gode og udfordrende baner, og til de muffins som Lene havde bagt. Mange tak for begge dele. Banerne er lagt på O-Track.

Husk at kigge efter flåter. Susanne opdagede flere på kroppen, da hun kom i mål. Næste lørdag kl. 13.00 gælder det 3. afd. af klubmesterskabet i Vandet Plantage. Husk tilmelding til Jane og Hermann senest onsdag.