30 til løb i Vilsbøl
Der kom 30 deltagere til løb i Vilsbøl Plantage lørdag eftermiddag. Det glædede Konrad og Ole, der var dagens banelæggere. Konrad var chefbanelægger for første gang, og han havde travlt med at registrere løberne efterhånden som de kom. Der var også denne gang en del nye løbere, og allerede lige efter løbet gav det et nyt klubmedlem. Det var dejligt løbevejr, og efter løbet var der muffins fra Lone.
Næste weekend er der ikke træningsløb i klubben, da der er NJ lang i Blokhus fredag og 3. Divisionsmatch søndag i Silkeborg. Næste løb i klubben er lørdag den 13. maj, hvor det gælder 2. afd. af klubmesterskabet i Tvorup Syd. Mere om dette senere.
HUSK dog at der er Find-vej dage i Eshøj Plantage tirsdag den 2. maj og igen onsdag den 10. maj, begge dage fra kl. 17-19. Læs mere under nyheder. Her er alle klubbens medlemmer naturligvis velkommen til at deltage.
Seneste kommentarer