Påskeløb 2022

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Påskeløb 2022

Påskeløb 2022 er overstået. Det blev et hyggeligt stævne for deltagerne med sædvanligt godt samvær, før og efter løbene på stævnepladsen. De to første dage var det koldt, hvorimod sidste dag var varmere. Nogle af Nordvest OK løberne var, eller blev, desværre ramt af forskellig sygdom i løbet af dagene.

Der blev løbet i fint terræn – specielt de sidste to dage var dog hårde med meget kuperet terræn.

Der var mange flotte resultater fra klubbens tilmeldte. Stærkest stod dog Kathrine Thode Rask med en samlet 1. plads i D10 efter de 3 etaper. Elisabeth Thode Loft blev samlet nr. 3 i D21C.

På de enkelte etaper var der også andre flotte præstationer. Ud over de to førnævnte fik følgende løbere alle mindst 1 placering i top 3: Lise Thode Schiøtt (D45B), Peter Thode Loft (H45B), Maja Thode Rask (D21C), Andreas Thode Rask (H12), Steffen Alm (H65) og Mette Edsen (D55).

Tillykke til alle med de flotte præstationer.

Nedenfor kan du se lidt billeder fra løbene. Det blev desværre ikke til så mange pga. webmasters sygdom. Du kan også selv finde alle resultater fra løbet.

Billeder fra Påskeløb 2022

Påskeløb 2022 – 3-dages orienteringsløb i Silkeborgs skove (silkeborg-ok.dk)