Info vedr. løb i Skyum Bjerge

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Info vedr. løb i Skyum Bjerge

Så er der nyt om weekendens løb i Skyum Bjerge. Se nedenstående fra banelæggerne Birthe og Hans. Alle medlemmer der ønsker det har allerede fået info og banerne sendt på mail. Er du ikke medlem eller ønsker du banerne tilsendt kontakt da banelæggerne (se under Træningsprogram) eller send mail til nordvestok@altiboxmail.dk :

Løbet i Skyum Bjerge 19.-21. marts er klart fra fredag morgen. Der er ryddet gevaldigt op i den sydlige skov, som er blevet hvid med hugster i stedet for grøn og tæt. Olav Gjørup har købt skoven og han har virkelig sat skik på den. Der er stadig mange grene i skovbunden, men skoven er da fornøjelse at løbe i. Markerne er til at løbe på og derfor markeret som åbne områder.

Birthe og jeg vil være på startpunktet lørdag fra kl 13-14.30.
Der er tre baner.
Bane 1 på 5,2 km med et par lange løbestræk.
Bane 2 på 4,1 km med mange højdemeter.
Bane 3 på 2,7 km, hvor du får set det hele.
I Skyum bjerge er posterne kun mellemsvære. Det er vanskeligt at tegne en svær bane.

Parkering er ved første plads og start ved den anden plads på Skyum Bjergevej.
Posterne står fremme indtil mandag middag og vi tager posterne ned igen mandag eftermiddag fra kl. 13.
Kortene printes ud i 100 procent, men ellers tjek målestokken øverst til venstre.

God fornøjelse.
Birthe og Hans Møller