Resultater fra 3. afd. af klubmesterskabet

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Resultater fra 3. afd. af klubmesterskabet

I går blev 3. afd. af klubmesterskabet afviklet i Tved. Lone og Ole var banelæggere, og de kunne glæde sig over at ca. 30 mødte op for at løbe en bane. Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, det blæste og småregnede – men som altid skal der mere til at slå o-løbere ud. Det blev alligevel en hyggelig dag, hvor man kunne søge ly i klubteltet ved behov. Lone havde bagt kage til alle – og det blev som altid en succes.

Resultaterne fra løbet er klar og de samlede resultater efter de 3 afdelinger ligeledes. Se nærmere under Klubmesterskab.