31 til årets første løb
Der var 31 til årets første træningsløb i Nordvest OK, så det var en flot begyndelse på 2020. Det var et vintertræningsløb arrangeret af Jane og Hermann. De havde lavet 4 baner, således at der var længder for enhver smag. Desuden havde de lavet nogle sprintbaner til yngste. Vejret var solrigt, men blæsende og køligt. I skovens læ var det imidlertid glimrende løbevejr. Efter løbet var der dejlig kage fra Jane. Det var skønt at komme i gang med o-løb igen. Næste vintertræningsløb er lørdag den 25 januar kl. 13.00 i Tved Plantage med start fra kirken.
Seneste kommentarer