Tag dig en løbetur på baner med nye faste poster i Vilsbøl Plantage

Nordvest Orienteringsklub - orienteringsløb for alle

Tag dig en løbetur på baner med nye faste poster i Vilsbøl Plantage

I denne tid, hvor der ikke er muligheder for o-løb i Nordvest OK, skulle du måske løbe dig en tur i Vilsbøl Plantage. Der er nu opsat flere faste poster, således at der er i alt er 40. Du kan finde og downloade kort med alle poster – og forslag til baner med varierende længder og sværhedsgrader. Dem finder du her på hjemmesiden via menupunktet Faste poster. Hermann har gjort en kæmpe indsats – bl.a. både ved computeren og i naturen. Han har f.eks. lavet kortene med alle poster, lavet baneforslag, malet de faste poster der har fyldt i garagen i mange uger – og været med til at opsætte dem i skoven. Til opsætningen har også Torben hjulpet. Vi skylder faktisk alle Hermann (og selvfølgelig også Torben) en stor tak for indsatsen – og at vi lige tager en løbetur på de nye poster.