Hundekoldt træningsløb

Selvom der var lovet koldt vejr, trodsede ca. 30 friske personer vejrudsigten og mødte op til træningsløb i Vilsbøl Plantage lørdag eftermiddag. Værre var det så heller ikke, for man kan jo altid løbe sig til varmen. Lone og Ole var særdeles tilfredse med det høje deltagerantal – 29. Her imellem var både børn og nogle der ikke havde prøvet o-løb før, så der var deltagere på alle baner. Efter løbet var der kage til alle fra Lone.
Næste lørdag gælder det årets sidste programsatte løb i Nordvest OK – og det er ikke mindre end 6. og sidste afdeling af klubmesterskabet. Denne dag skal alle klubmestre findes. Der løbes i Tvorup Syd. Husk tilmelding til banelæggerne Henrik og Kristian senest onsdag den 31. oktober – se kontaktinfo i træningsprogrammet.
Seneste kommentarer